Handelsbetingelser


Generelle oplysninger

Appeal4 Denmark ApS

Jordløse Møllevej 50

5683 Haarby

CVR 32311156

Tlf. 23 84 00 53
 

Betaling

I shoppen kan der betales med Dankort, VISA, Mastercard, Maestro samt Mobilepay.

Vi tager ikke kortgebyrer.

Beløbet hæves først på dit kort, når varen afsendes.  
 

Fragt

Vi tilbyder levering med DAO, GLS eller Postnord. 

Pris for levering fra DKK 39,-. Der er fri fragt ved køb for DKK 300.

Leveringstid er 1-4 dage og fremkommer ved valg af fragtmuligheder.

Fragtpriserne er gældende ved levering til adresser i Danmark.

Det er desuden muligt at vælge afhentning på vores adresse: Jordløse Møllevej 50, 5683 Haarby. Tidspunkt for afhentning aftales nærmere.

 

Fortrydelsesret

Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os.  
Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare. Hvis du har bestilt flere forskellige varer i én ordre, men de leveres enkeltvist, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare.

 
Fristen indebærer, at du har 14 dage fra modtagelsen til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb. Du kan sende en mail til info@appeal4.dk eller benytte standardfortrydelsesformularen, som du finder nederst i handelsbetingelserne.
Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at give os besked.

 

Fortrydelse af en del af købet
Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre.

Bemærk, at du ikke får fragtomkostningerne retur, hvis du fortryder en del af dit køb.

 

Returnering
Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 14 dage til at sende varen tilbage til os.
Du skal selv betale for at pakken returneres, og det er dig, der hæfter, hvis der opstår en skade under transporten.

 

Følgende varetyper er undtaget fortrydelsesretten jf. forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2. litra 4 og 5:

Levering af varer, som må antages at blive forringet eller forældet hurtigt og levering af forseglede varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnet til at blive returneret, og hvor forseglingen er blevet brudt efter leveringen.

Du mister derfor din fortrydelsesret, hvis du tager produktet i brug eller bryder plomberingen på varer herunder neglelak, file eller neglelakfjerner.

 
Varens stand, når du sender den retur
Hvis varen har mistet værdi, og det skyldes at du har brugt den på en anden måde, end hvad der var nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer, kan du kun få en del af købsbeløbet tilbage. Beløbet du kan få tilbage afhænger af varens handelsmæssige værdi.

 
Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for.

Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (det gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen.
Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre vi har aftalt andet.
 
Vi kan tilbageholde betalingen indtil vi har modtaget varen, med mindre du sender os dokumentation for at have returneret den.

 

Varen sendes til:
Appeal4 Denmark ApS

Jordløse Møllevej 50

5683 Haarby
 
Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen.

Du kan også fortryde købet ved at give os besked og aflevere den personligt på ovenstående adresse mod forudgående aftale.

 

Reklamationsret

Når du handler hos os som forbruger, gælder købelovens regler for varekøb.
Det betyder, at du har reklamationsret i 24 måneder.
Hvis din reklamation er berettiget, betyder det, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.

Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget fejlen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.
 
Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage. Husk også at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.  

 

Varen sendes til:

Appeal4 Denmark ApS

Jordløse Møllevej 50

5683 Haarby

 
Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen.
Når du returnerer varen, bedes du vedlægge en detaljeret beskrivelse af problemet.  

 

Persondatapolitik

Vi har brug for følgende oplysninger, når du handler hos os:
Navn, adresse, tlf.nr. og mailadresse.
 
Vi registrerer og videregiver de personoplysninger, som er nødvendige for at kunne levere varen til dig.  
 
Personoplysningerne registreres hos Appeal Denmark ApS og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes.  
Vi samarbejder herudover med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål.

Vi samarbejder kun med databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.  
Den dataansvarlige på www.appeal4.dk er Appeal4 Denmark ApS.  


Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi behandler om dig.
Hvis du mener, at oplysningerne er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har vi pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det. Det kan f.eks. være hvis dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi skulle bruge dem til. Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen. Du kan skrive til os på info@appeal4.dk.   

 

Klageadgang

Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte Jane Kristensen på mail info@appeal4.dk eller tlf. 23 84 00 53. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til:

 

Center for Klageløsning
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
www.forbrug.dk

 

B2B kunder  

Der er særlige betingelser for B2B kunder, disse fremsendes ved oprettelse med forhandler login.
 
 

Standardfortrydelsesformular

(Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)

 

Hent fortydelsesformular

 

Handelsbetingelserne er senest opdateret d. 22.09.2019.